SKALBORG SPORTSKLUB

Ny i klubben

Her har vi samlet nyttige informationer om klubben.
Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via vores facebook sider


Hvilket hold skal jeg melde mit barn til?
Vores hold er opdelt efter aldersgrupperne:
  • Miniton, 5-9 år
  • U11-13, 9-14 år
  • U15-17, 14-17 år [Holdet er sat på pause]
  • Senior, 17+ år
  • Motion og voksenfjer
Vi prioriterer at dit barn spiller sammen med sine klassekammerater og venner, så aldersgrupperne er vejledende. Du kan derfor godt tilmelde dit barn til et hold for ældre eller yngre spillere, hvis dit barns venner spiller der.
Du kan se vores hold og træningstider her.
Hvornår skal jeg melde mit barn ind i klubben?
I SSK er der løbende opstart, så du møder bare op i hallen når dit hold har træningstid. Som udgangspunkt må du prøve badminton 4 gange før du skal melde dig ind. Vi prioriterer dog at dit barn føler sig tryg på holdet, så tager det et par træningsgange mere deltager I blot gratis til I har den rigtige mavefornemmelse eller fået en ven med i hallen.

Sådan tilmelder du
Du melder dig ind i klubben ved at oprette en medlemsprofil, og bagefter tilmelde dit barn til et træningshold.
Når du melder dig ind i klubben er der mulighed for at få bestille en spillertrøje med klubbens logo og dit barns navn på ryggen. Du vælger selv hvilken tekst der skal stå på T-shirten. Nogen bruger et af deres fornavne og andre deres efternavn. Kontakt Ger Bjerregaard Pedersen (bp@gvdnet.dk). 
Skal jeg medbringe en ketcher og bolde til prøvetræning?
Nej, det behøver du ikke. Klubben har ketchere og bolde, som dit barn kan låne til træningen. Har du allerede en ketcher, må du meget gerne tage den med. Når din prøvetid er slut og du melder dig ind i klubben, anbefaler vi at du anskaffer dig en ketcher og badmintonsko.
Hvad skal jeg have med til træning, hold- og individuelle turneringer samt Åben hal?
Til træningen skal du medbringe:
  • Din klub T-shirt eller anden T-shirt hvis den er til vask
  • Træningsshorts
  • Badmintonsko
  • Ketcher
  • Drikkedunk til vand
  • Hårelastik hvis du har langt hår
  • Badmintontaske eller rygsæk til dine ting
  • Træningstøj, som træningsbukser og en langærmet træningstrøje, er en god idé til de koldere måneder

Til hold- og individuelle turneringer skal du medbringe de samme ting som til almindelig træning.
Her ud over er det en god idé at medbringe:
  • En ekstra ketcher i tilfælde af at strengene springer
  • Let frokost som sandwich, boller eller pølsehorn. Til de fleste individuelle turneringer kan der købes mad og drikke i cafeteriet
  • Plaster eller sportstape i tilfælde af vabler
  • Smertestillinde i tilfælde af eksempelvis mild hovedpine
  • En 2-rums badmintontaske, da du som regel har mere udstyr med til turneringer

Til Åben hal skal du medbringe de samme ting som til almindelig træning.
Her ud over er det en god idé at medbringe:
  • Badmintonbolde, da det ikke er sikkert at træningsboldene er låst ud.

Du kan købe badmintonbolde i topkvalitet hos klubben billigere end du kan på internettet. Badmintonboldene opbevares på køl i hallen, så du kan få dem med det samme. Kontakt den der åbner hallen op og spørg til køb af bolde.
Hvilken aldersgruppe og niveau hører mit barn til?
Når du deltager i hold- og individueller turneringer opdeles spillerne efter Badminton Danmarks aldersgrupper:
  • U09: Spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson ikke er fyldt 9 år
  • U11: Spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 9 år, men ikke 11 år
  • U13: Spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 11 år, men ikke 13 år
  • U15: Spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 13 år, men ikke 15 år
  • U17: Spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 15 år, men ikke 17 år
  • U19: Spillere, der inden 1. januar i den pågældende sæson er fyldt 17 år, men ikke 19 år.
Badmintonsæsonen starter 1. august og slutter 30. juni.

Når du spiller hold- og individuelle turneringer optjener du point i takt med at du vinder kampe og dermed bliver bedre til at spille. For at kampene bliver så ligeværdige som muligt, inddeles spillerne i rækker ud fra deres niveau-point og alder.
  • E: Elite (Dem du ser på TV)
  • M: Mesterrække
  • A
  • B
  • C
  • D: Det niveau du starter på
Den række du spiller i afgøres derfor af hvor mange point du har og hvilken aldersgruppe du tilhører. I skemaet herunder kan du se hvilken række du spiller i.

HOVEDSPONSORER I SSK